Uanset om du har brug for et nyt CV-billede, er nyudklækket konfirmand eller blot ønsker at give dig selv professionelle billeder i gave, så hjælper jeg dig med portrætfotografier, der viser lige netop din udstråling og personlighed.
Gå til: Priser, Inspiration, Anmeldelser, Ofte stillede spørgsmål
Som alsidig portrætfotograf er jeg fortrolig med forskellige stilarter og teknikker. Jeg kan indfange klassisk og tidløs æstetik, moderne og kunstneriske udtryk samt afslappede og livlige stemninger. Og så er jeg åben for at eksperimentere med lys, farver og baggrunde for at skabe lækre og personlige portrætter. Min alsidige erfaring og tilgang til portrætfotografiets mange muligheder gør, at jeg ved, hvordan vi sammen kommer frem til det visuelle udtryk, du søger.
Jeg gør en dyd ud af, at gøre priserne overskuelige, så det er nemt og trygt for jer at bestille portrætfotografering hos mig.
Book en tid til din fotografering i dag.
Inden for portrætter arbejder jeg med CV og linkedIn portrætter, situationsbilleder, konfirmandportrætter, SoMe content eller noget helt andet. Jeg løser næsten alle opgaver.
Hvert individ er helt sin egen. Min intuitive tilgang til portrætfotografi og antropologiske erfaring gør mig i stand til at indfange dine kendetegn, dine følelser og skabe en menneskelig forbindelse med dig og kameraet. Portrætfotografier skal udstråle ægte øjeblikke og udtryk. Derfor er det vigtigt for mig at skabe et behageligt rum, så du føler dig afslappet og tryg fra start til slut. Dermed kan jeg indfange billeder, hvor du skinner igennem.
Portrætfotografering er med mig en skræddersyet oplevelse. Som erfaren fotograf har jeg en æstetisk og autentisk tilgang til portrætfotografi og jeg sætter en stor ære i at forstå dine ønsker og behov for både fotosessionen og det endelige resultat. Vi arbejder sammen om at tage billeder, der er meningsfulde for dig og som afspejler din personlighed. Jeg er opmærksom på alle de små detaljer, der gør at billederne bliver smukt komponerede og sætter rammerne for, at du er i fokus.
Jeg tager næsten alle former for portrætbilleder: CV-portrætter, konfirmandbilleder, modelbilleder og alt der imellem. Og portrætfotografering skal være en behagelig oplevelse. Uanset om vi tager billeder indenfor i mit studie, udenfor på lokation eller hjemme hos dig, så er der plads til at du kan være dig selv med fregner, forhåbninger og forventninger. Med mig får du en intuitiv, alsidig og fleksibel fotograf, som tager billederne i dit tempo og som vejleder dig på en nærværende måde.
Jeg har samlet ofte stillede spørgsmål om portrætfotografering. Har du flere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.
Enten udvælger du billederne ved (studie)fotograferingen, eller også uploader jeg de bedste billeder fra fotograferingen til et online galleri, som jeg mailer dig linket til. Her markerer du de billeder du ønsker. Når du har valgt, skriver du til mig på mailen, at du har valgt.
Der kan gå op til 2 ugers leveringstid efter udvælgelse. De færdige billeder uploades til galleriet, hvorfra du kan downloade dem.
Jeg oplever jævnligt, at det kan være enormt svært at vælge nogle billeder fra, eller at I egentlig havde planlagt kun at købe 6 billeder, men der er 41 I virkelig godt kan lide. Jeg har netop udarbejdet nogle pakketilbud, så det bliver mere fordelagtigt for jer, at vælge alle de billeder, I ønsker.
Det er ikke nødvendigt at købe nyt tøj til fotograferingen, men billederne bliver klart bedre, når tøjet er afstemt. Det er vigtigt du føler dig godt tilpas i det tøj du har på. Vælg gerne tøj i neutrale farver (medmindre du går efter et sprælsk udtryk) og undgå helst striber, store logoer og prints på tøjet.
Har du mulighed for det, så tag gerne lidt forskelligt tøj med. Så kan jeg se hvad der vil gå bedst med omgivelserne og hvad der matcher det ønskede udtryk bedst.
Jeg er i færd med at udarbejde en guide til tøjvalg, som I vil modtage, når I booker, så I er godt “klædt på” til jeres shoot.
Nej. Jeg afleverer ikke ufærdige billeder. Fotografering står ikke alene men skal igennem en anden vigtig del, som er udvælgelse og postproduktion, før de er færdige.