Siden jeg tog en grunduddannelse som fotograf i 2008, har jeg ikke kunnet lægge kameraet fra mig. Jeg har derfor mange års erfaring med fotografering og i tillæg en antropologisk uddannelse, hvor jeg har forsket (læs: udført feltarbejde med mit kamera) i alsidige projekter. Min inspiration næres af de mennesker, jeg møder og de steder, jeg besøger. Jeg har en nysgerrig, intuitiv og legende tilgang til, hvad fotografier kan indfange og udstråle – og jeg insisterer altid på at forene autenticitet og æstetik. Det skaber de bedste billeder, som ikke kun er visuelt betagende, men som også giver følelsesmæssig genklang. Dermed får I fotografier med hjem, som I vil få mest mulig glæde ud af og som fortæller en fængende visuel historie.
Som professionel fotograf ved jeg, hvor vigtigt det er, at det visuelle udtryk stemmer overens med det udtryk, du/I ønsker. Vi taler sammen og finder ud af, hvad der er det rigtige for dig/jer. Jeg står klar til at hjælpe og giver kyndig vejledning fra start til slut.
I mit hjemmestudie på 12m2 i Horsens har jeg alt, der kræves for at sikre et godt studie setting. Du kan både parkere bilen, cyklen eller barnevognen lige ude foran studiet. Jeg tilbyder også fotografering i dit/jeres hjem overalt i landet og på lokation ude i naturen. Horsens er min hjemstavn og jeg kender derfor alt til områdets smukke lokationer.
For mig handler vellykket fotografering om at møde dig/jer i øjenhøjde. Jeg bruger aktivt min uddannelse som visuel antropolog, når jeg fotograferer. Som antropolog bruger jeg mit kamera som redskab i felten, når jeg undersøger mennesker og fænomener. Jeg har altså en faglig og personlig styrke i disciplineret nænsomhed, som også er en del af mit arbejde bag kameraet – uanset om det er det nære portræt, intime familiefotos eller den overvældende bryllupsfotografering. Jeg søger at adskille mig fra den konventionelle og opstillede fotografering for i stedet at tage imod legende, spontane og intuitive opgaver. Jeg er tryg ved at gøre dig/jer trygge foran kameraet.
For mig handler fotografering om at omfavne øjeblikket og følge det spontane og intuitive, specielt i en verden, hvor billeder ofte er planlagte og opstillede. Jeg stræber efter at bryde med det konventionelle og udforske kunsten i at indkapsle ufiltrerede følelser, flygtige udtryk og ukontrolleret skønhed.
Min tilgang er dybt forankret i æstetisk autenticitet og jeg er tiltrukket af de subtile nuancer, der ofte ikke ses i hverdagens gøremål: Latteranfald, stjålne blikke og kærlige gestus. Mit mål er at skabe visuelle fortællinger, der er bevægende og vækker følelsesmæssig genklang.
Jeg bygger min intuitive og legende tilgang på teknisk erfaring og nørderi, som jeg kombinerer med min antropologiske iagttagelsesevne. Jeg stoler på mine fotografiske instinkter, tør bruge spontaniteten og leder efter den skønhed, som udfolder sig helt naturligt. Alle mine billeder er et vidnesbyrd om intuition. Intuitionen er en helt essentiel del af min kreative proces og den leder mig til at finde og forevige det ekstraordinære i det ordinære.